• Ole Roemer

    Ole Rømers måling af 'lysets tøven', lysets endelige hastighed

  • I den originale publikation fra det franske Kongelige Videnskabelige Akademi er et af de overbevisende argumenter for lysets endelige hastighed, observationen af en 10 minutters forsinkelse i tilsynekomsten af Jupiters første måne, Io. Denne forsinkelse blev forudsagt af Ole Rømer i september, 1676, og blev observeret 9. november kl. 17.35.45 lokal tid i Paris. I film-sekvensen (.gif .mov) - baseret på programmet Sky View Cafe - vises Ios fremkomst fra Jupiters skygge som den har set ud fra Paris d. 9. november, 1676, fra kl. 14 til 19 lokal tid (10 minutter mellem hvert billede). Io passerer bag Jupiter og dukker frem efter 2 timer og 8 minutter, men da Solen, Jorden og Jupiter ikke ligger på en ret linie træder den først frem af Jupiters skygge (markeret som grå) efter yderligere 69 minutter. Den af Ole Rømer forudsagte forsinkelse på 10 minutter skyldes lysets endelige hastighed, knap 300.000 km/s, og at afstanden mellem Jorden og Jupiter øgedes i tidsrummet fra september til november 1676. I den anden film-sekvens (.gif .mov) vises Jordens bane (blå) og Jupiters bane (brun) sammen med de andre planeter i tidsrummet fra 12.7.1676 til 29.11.1676 (10 dage mellem hvert billede).
  • Her er en film af Ios forsvinden bag Jupiter, optaget fra (meget passende) Ole Rømer observatoriet.
  • Et kort show (3 min.) om Ole Rømer og hans forbindelse til relativitetsteorien, herunder hvorfor et ur i bevægelse går langsomt.

    Ulriks main page