Århus, den 27. april 2000
Referat
af møde om ION-samarbejdet den 5. april 2000 kl. 10-16 i Fægtesalen, UVM
Deltagere:
Claus Berg (CB), Birte Christensen-Dalsgaard (BCD), Henrik Busch (HB), Michael Linden Vørnle (MLV), Michael Viskum (MV; referent), Søren Frandsen (SF), Anja Andersen (AA), Inge Frederiksen (IF), Jens Hjorth (JH), Nina Troelsgaard Jensen (NTJ), Ole J. Knudsen (OJK), Peter Linde (PL), Anne V. Olesen (AVO), Kristian Petersen (KP), Michael Quaade (MQ), Mogens Winther (MW), Claus Christensen (CC; deltog en del af tiden)
Velkomst:
CB bød velkommen, hvorefter der var en kort præsentationsrunde.
Introduktion til ION-samarbejdet og dagens program
HB: kort oplæg til ION samarbejdet. Noten "Didaktiske overvejelser over astronomiundervisningen på grundskole niveau" blev udleveret.
ION ( Internetbaserede Observatorier i Naturfagsundervisningen) er udsprunget af to meget vellykkede projekter indenfor brugen af Internettet, der foregik sidste år: sos99 (www.sos99.dk) og skolernes observation af Leoniderne (www.dlh.dk/mat/fysik/leonider), hvor ideen er, at eleverne via Internettet samarbejdede om observation af disse to astronomiske fænomener. I forbindelse med sos99 indsendte eleverne selv dagbøger, beskrivelser etc. til sos99 hjemmesiden.
Herefter opridsede HB kort ideen med ION. To vigtige metoder i ION er hhv. fjernstyrede og virtuelle observatorier. ION vil give adgang til virkelige astronomiske data i undervisningen og dermed give muligheden for at knytte observationelt arbejde til teoretisk fagligt indhold i undervisningen.
ION kan endvidere ses som en mulighed for brobygning mellem uddannelsesniveauerne (grundskole, gymnasieskolen, videregående uddannelser) samt integration af teknik og naturvidenskabscentrene (TNC) i undervisningen. I arbejdet med ION er (i) didaktiske, (ii) tekniske og (iii) økonomiske- og samarbejdsmæssige overvejelser er alle vigtige aspekter. Det foreslås derfor, at der i dag nedsættes tre sådanne grupper.
Oplæg om astronomi og ION på 4 undervisningsniveauer
AA: "Astronomi i folkeskolen"
AA startede ud med at fortælle om, hvordan astronomi i dag indgår i undervisningen på forskellige klassetrin, samt give eksempler på hvilke emner eleverne typisk vil have arbejdet med:
Astronomi bliver på en naturlig måde inddraget i undervisningen ved behandling af områderne: "fænomener, der knytter sig til vejr og årstider" og "Jordens og livets udvikling, opbygning af solsystemet og jordens bevægelse heri".
Dvs. at disse elever har en basal kendskab til vigtige emner indenfor astronomi, inden de når til fysik/kemi undervisningen i 7. klasse, som derfor kan bruges til noget andet end det indtil nu har været tradition og almindelig praksis.
Et kendetegn ved folkeskolen, som de øvrige undervisningsniveauer er nødt til at tage højde for, er dog, at det er op til den enkelte lærer, hvad der skal undervises i. Eleverne kan derfor have meget forskellig viden alt afhængig af, hvad læreren ved noget om.
Med læseplansreformen i 1989 blev astronomi nu en del af fysik/kemi undervisningen.
Eleverne kan her bl.a. præsenteres for: Skiftende verdensbilleder, erkendelsesproces for vores position i galaksen, principper for bevægelse i rummet.
Nogle af fordelene ved at have astronomi i folkeskolen er: En naturlig måde at arbejde med tyngdekraft og bevægelse på; en god måde at introducere fagets arbejdsmetoder på; brug af Internettet til indsamling af astronomiske data, baggrundsartikler, etc.
Det blev her fremhævet, at der med læseplanen fra 1995, i den overordnede beskrivelse af undervisningen i folkeskolen er indført krav om, at EDB integreres i alle fagene.
AA snakkede desuden om videnskabsfagets relation til skolefaget. Faget, som det undervises i skolen (skolefaget) er og skal være anderledes end "forskningens fag" (videnskabsfaget). Imidlertid skal der (naturligvis) være en vis relation mellem disse. Indenfor astronomien afspejler undervisningen, hvad angår metoder, snarere et 100-200 år gammelt videnskabsfag . ION-projektet kan (efter AAs mening) bidrage til at ændre på dette.
AA fremhævede endvidere, at folkeskolens formål er - mere end noget andet - at give eleverne en almendannende uddannelse. Det er således en stor udfordring for ION-projektet at finde ud af, hvordan vi passer ind i folkeskolens hensigter og daglige praksis. Til gengæld kan ION-projektet - ligesom og måske i højere grad en de distribuerede observationer - bidrage til at ændre på, hvad der er folkeskolens praksis og endog på, hvad det almendannende omfatter…
Ved brug af Internettet er det vigtigt, at eleverne lærer, at ikke alting på nettet er godt samt at skærpe deres kritiske sans. Men samtidig er Internettet godt til at lave noget, hvor man ikke kender facit på forhånd.
Nogle problemer er: Svært at finde egnede forsøg; det bliver let "læreren fortæller fra tavlen"; svært at bruge til eksamen, idet mange ikke opfatter brug af Internettet, modeller og computersimulationer som praktisk arbejde (eksamen kræver praktisk arbejde).
Praktisk arbejde kan (efter AAs mening) godt være søgning af informationer, brug af planetarie programmer, etc. ION-projektet kan bidrage til at udvikle en erkendelse blandt lærere om dette.
MW: "Astronomi i Gymnasiet"
Med udgangspunkt i hjemmesiden: http://www.amtsgym-sdbg.dk/as/apr2000.htm samt visning af meget flotte lysbilleder fortalte Mogens om nogle af astronomiprojekterne ved Amtsgymnasiet i Sønderborg: Solformørkelsen ’99; Sea and Space projektet (bl.a. observationer med sekstant); Måling af afstanden til asteroider; Venus’ faser; Saturns måne Titan; Stjerneskud; Kometer – bestemme hastighed af - ved samarbejde med udlandet, kan man bestemme afstand - Hale-Bopp en kæmpe oplevelse; tidligere har vi kørt projekter om Månens form - Månen er et spændende objekt – man kan bl.a. finde dybde og størrelse af kratere.
MW viste således, at man i en gymnasieklasse kan lave utrolig meget spændende astronomi - hvis man har de rigtige faciliteter og en meget engageret og (astronomi-)faglig kompetent lærer. ION-projektet kan imidlertid give skoler mv., der har mindre god adgang til teleskoper mv. en mulighed for at anvende avanceret optik mv.
Desuden illustrerede gennemgangen af astronomiprojekterne fint, hvor betydningsfuldt, det kan være at kunne søge informationer om projekter mv. på Internettet, samt hvor vigtigt det er at "publicere" sine egne ting på nettet.
MW mener endvidere, at folk generelt er ved at være mætte af informationen på Internettet. Det er derfor vigtigt med gode gennemtænkte hjemmesider samt godt/brugervenligt astronomisoftware. Desuden er det vigtigt at fastholde bredden i faget astronomi – både "deep sky" observationer og det simple skal indgå i pensum. Klimamodeller kan fint indgå i faget sammen med f.eks. dommedagsforudsigelser.
Det skal være muligt at integrere elevernes egne optagelser i ION. Den nye CCD teknik giver endvidere mange muligheder for interessante observationer.
Et eksempel på måske "fremtidens" software er SkyCat, udviklet af ESO og er et bibliotek af genbrugelig Java programmer: http://archive.eso.org/JSky/.
En stor fremtid ligger i gode virtuelle observatorier, bl.a. CLEA projektet: http://www.gettysburg.edu/academics/physics/clea/CLEAhome.html
JH: "Astronomi på KU"
Med udgangspunkt i hjemmesiden: http://www.astro.ku.dk/~jens/ION/, fortalte Jens om de undervisningstilbud, han giver de studerende ved Astronomisk Observatorium, KU.
I kurset "eksperimentel astrofysik" behandles der bl.a.: Teknikker ved brug af NeST; basale værktøjer; brug af virtuelle websteder samt udvikling af et virtuelt observatorium (se evt.
http://www.astro.ku.dk/~jens/didaktik/ ).
Det er et problem at finde platforms uafhængig software til astronomiundervisningen, og JH ser udvikling af dette, som en vigtig del af den Internetbaserede astronomiundervisning.
JH tror, at fremtiden er integrerede systemer, hvor både forskning og undervisning indgår, at der bliver mindre afstand mellem amatør & professionel; mellem undervisning og forskning. En vigtig del af undervisningen er "læring af processen". Man har desuden brug for at kunne vise den store mængde data, der findes på Internettet, på en nem og overskuelig måde.
Herefter blev nogle "ION" lignende eksempler præsenteret:
ALADIN: Det bedste virtuelle observatorium på nettet; Java baseret; programmet kan automatisk vise kendte objekter i et givent billede; man kan inkludere sine egne billeder i "stand-alone" versionen og meget mere.
NVO: Udvikling af et Amerikansk (National) Virtuelt Observatorium.
Liverpool teleskop på La Palma: 2m robot-teleskop på La Palma til undervisning og forskning (verdens største af sin art) . F.eks. får skoleelever i England lov til at observere med teleskopet.
JHs pointe med disse eksempler var at vise, at mange Virtuelle Observatorier allerede er til rådighed; det samme gælder fjernstyrede- og integrerede systemer. En vigtig opgave for ION-samarbejdet bliver derfor: (i) at lokalisere, hvad vi har behov for at gøre selv teknisk - og hvad vi kan "nøjes med at gøre" ved at tilmelde os et eksisterende fjernstyret teleskop (FT) eller virtuelt observatorium (VO), (ii) at tænke de eksisterende adgange til VO og FT ind i vores egen undervisning. Hvilket redskab udvikler vi til lærere og skoler, der kan give dem mulighed for at anvende VO og FT?
NTJ: "Astronomi på Seminarierne"
Der findes 19 lærerseminarier i Danmark, hvor der typisk er én lærer hvert sted, der varetager fysik/kemi (natur/teknik) undervisningen. Da endvidere meget få studerende vælger fysik/kemi, er det tit, at faget kun bliver udbudt hvert andet år. Natur/teknik faget har eksisteret siden 1995, men der bliver først uddannet studerende med dette liniefag fra i år. Det betyder, at det ofte er eksempelvis dansklærere o.a. uden linjefag inden for naturfagene, der underviser i natur/teknik.
Astronomi indgår ikke direkte i pensum beskrivelsen for natur/teknik. Desuden er der højst 3 seminarielærere, som har en hovedfagsuddannelse inden for astronomien.
Tre temaer, som seminarierne fokusere på:
For at de studerende kan lære hvordan de selv skal undervise i bl.a. astronomi, er det vigtigt med et meta-kognitivistisk mål: De studerende skal selv overveje, hvordan faget skal læres. De skal vurdere over deres egen praksis.
Lærerstuderende skal i praktik og er i den periode tæt knyttet til en folkeskolelærer – oplagt chance for samarbejde og til at introducere den fungerende lærer til ION.
Ekskursioner: Der er brug for at benytte sig af teknik- og naturvidenskabscentrene (TNC) til de lærerstuderende. De fleste seminarier har allerede planlagt ting til den kommende naturvidenskabsfestival, hvor det kunne være en god chance til at introducere folk til ION. Gevinsten for seminarierne ved at være med i ION er, at de får en aktualitet. Nina oplever rapporter, der stort set kun indeholder udskrifter fra Internettet! Vi har brug for at vise, at Internettet kan bruges til noget! Tit er der ingen konstruktion af nye sammenhænge, hvilket ikke er tilfredsstillende.
Til sidst blev Kopernikus-samarbejdet (tidligere Sorødage) mellem seminarierne og gymnasiet kort nævnt (foregår i år på Orion Planetarium).
Diskussion - didaktik:
CC: Fysiklærerforeningens hjemmeside er næsten en portal med relevante links. Hvad med et "Hands-on universe" samarbejde?
MW: Softwaret i "Hands-on universe" er ikke særlig elev venligt. Man anvender en kikkert med for stor brændvidde og en for lille CCD.
MV: Hands-on universe er i gang med etablering af flere automatiske teleskoper.
OJK: Man skal tænke på kundegrundlaget – forsamlingen her ligner en samling legebørn, som har chancen for at få fingrene i spændende teknologi – kundegrundlaget lille i Danmark – få ildsjæle, som kører dette.
Skal ION retfærdiggøres, skal der parallel med ION uddannes lærere i anvendelsen af ION. Det er vigtigt, at man kan se, hvad der er af mål/delmål. Man skal have fat i de lærere, som er under uddannelse. Der går to generationer (10-15 år) inden, det ligner nogen masseanvendelse af et nyt produkt i undervisningen.
AVO: Jeg er en, der gerne vil have noget mere astronomi ind i undervisningen. Jeg kigger på hvad f.eks. MW gør. Det er vigtigt at lave øvelsesvejledninger. Der er ingen problemer med kundegrundlaget, hvis materialet er til at gå til. Folk vil gerne, men det er ikke nemt at komme i gang.
MW: Det potentielle kundegrundlag er stort, men hvem skal skrive materiale? Man løber tør for penge/tid! For få midler til at støtte den slags. Der er før blevet diskuteret frikøb af lærere på EU plan til at skrive materiale, men det blev ikke til noget. Der mangler midler til støtte af ildsjæle.
HB: Et af formålene med ION er at skaffe midler til et fælles arbejde.
JH: Man kan se ION, som et forsøg på at kapre markedsandele - vi er bagefter USA - se på hvad man gør i USA og oversæt det.
HB: Det er svært at overføre amerikansk stof til dansk - meget forskellige undervisningsmiljøer. Vi skal selv stable nogle projekter på banen.
SF: Det er vigtigt ikke at falde for de flotte billeder og fotos, men at få det ned på jorden og lære processen. De studerende er tit begejstret for selv simple visualiseringer. F.eks. er "Simple lyskurver" en stor succes blandt mine studerende. Til OJK’s bemærkning: Vi skal øve et tryk på folkeskolen således, at der bliver lavet noget mere materiale. Vi skal vise dem mulighederne. Astronomilinien på AU er et tiltag i denne retning og vil gavne astronomi/fysik generelt.
NTJ: Der er for mange dårlige lærervejledninger. Man vil gerne vide begrundelserne for at gøre noget bestemt på netop denne måde. Skolelærerne skal bl.a. begrunde og dokumentere deres valg overfor forældrene og skolen.
AA: Man skal give lærerne de redskaber, de skal bruge. Hvis de kan se, hvad det skal bruges til, vil de gerne. Jeg håber ION er et forum til fremme af astronomi generelt!
AVO: Jeg har et bijob på planetariet. Vi bliver tit ringet op om emner, som de gerne vil vide mere om. Det viser, at interessen for astronomi er stor, men også at der er mangel på brugbart undervisningsmateriale. Gymnasielærerne giver folkeskolelærerne skylden for elevernes manglende viden.
KP: Mange vil kunne bruge undervisningsmateriale i astronomi udenfor undervisningsverdenen.
Det er derfor vigtigt med generelle vejledninger.
IF: I folkeskolen skal lærerne kunne undervise i mange fag, derfor er det vigtigt at begrænse lærerens arbejde til minimum, hvis man vil have dem til at udnytte nye tiltag. Et godt eksempel er "Leonidepakken", hvor materialet ikke var for styrende, men samtidig kunne man pille det ud, som man syntes om.
MW: Flugten fra naturvidenskab er en generel ændring i tiden, ikke nødvendigvis undervisernes skyld.
OJK: Mit tidligere indlæg var ikke et skud på folkeskolelærerne – de arbejder op ad bakke, fordi de ikke har baggrunden til det. Skylden skal placeres hos dem, der ikke giver penge til efteruddannelse.
Jeg oplever mange elever, der skal lave projekt. De får at vide, at de bare skal henvende sig til Planetariet. Der er brug for noget mere materiale til projekter. Ved nogle projekter er en vigtig del af opgaven at opnå et interview med en fagmand, hvilket efter min mening er forkert.
CC: Der er mange gode eksempler på, at udviklingen går hurtigt. I løbet af 5 år har vi oparbejdet et hold af lærere, der får undervisningskompetence i astronomi. Dette har været en lærerdrevet udvikling og er altså et eksempel på, at lærererne godt kan drive en udvikling.
Vi går fra formidling til læreprocesser. Grundbøger er på vej ud. Fremtidens lærebog er meget bredere - lærer/elev samler selv materiale – refleksion over hvad, der skal læres – brug af Internettet
til at sammensætte indholdet af "lærebogen".
MQ: Det er vigtigt, at man ikke kun har automatiske kikkerter. Ekskursion til observatorierne er vigtig, idet det visuelle indtryk er en vigtig del af undervisningen. Det skal være nemt for lærererne at gå til materialet. I gymnasiet er der kun lidt tid til observationer. Vi skal ikke tænke så meget på målgruppen, vi skal derimod prøve at ramme så bredt som muligt, samt udnytte børnenes begejstring for Internettet og stjerner.
MW: Charlotte Rørth har skrevet en artikel: "Fysik, Kemi og ung kedsomhed", hvori hun bl.a. kritiserer de manglende midler til fornyelse af undervisningsmaterialer. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med ION projektet følger ekstra midler.
CB: ION skal udnytte de erfaringer, vi har fået fra bl.a. Leonide-projektet. Et af målene med ION er derfor at lave en webside, der rummer en stribe værktøjer til brug for alle uddannelsesniveauer. Et sådan værktøj, kunne f.eks. være med til at besvare FAQ’s.
NTJ: Angående projekter med interview: Der har været diskussion om projekt etikette – det hører med til almendannelse at kunne gebærde sig. Derfor kan interviews i forbindelse med projekter være berettiget. Men det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, hvad målet med projekterne er? Hvad kan man få ud af det?
PL: Ved observation med internetbaserede teleskoper, er det vigtigt, at eleverne samtidig også har et optisk teleskop at kigge i, idet dette øger elevernes interesse/forståelse for observationerne.
CB: Faglige foreninger skulle måske have deltaget, men de vil blive inddraget senere.
Faglige og tekniske overvejelser
PL: "Tycho Brahe Observatorium"
Med udgangspunkt i udleveret noter samt websiden www.tbobs.lu.se, fortalte
Peter om TBO generelt og de tekniske detaljer for deres fjernstyrede teleskop. Målgruppen for brug af teleskopet er hovedsagelig gymnasieelever, men andre kan også få adgang.
Der opereres med flere typer af observationer: realtids – service – booking. I den forbindelse har de selv udviklet et bookingsystem.
Til observation med teleskopet bruges en færdigkøbt softwarepakke fra firmaet Bisque (www.bisque.com). Forberedelserne til en observation må være meget konkrete for at få et godt resultat. Endvidere har man hele tiden telefonkontakt til brugerne for at sikre kvaliteten af observationerne. Det er desuden et krav, at en skoleklasse skal tage kontakt til pressen, når de har observeret, for at få så meget publicitet som muligt.
Erfaringer med systemet: Det er vigtigt med: Et færdigt system; avanceret elektronik; gode lærerforberedelser; vejret, entusiasme. Det er ikke vigtigt med: Et stort teleskop; mørk himmel; stor organisation.
Til sidst omtalte PL kort DYNACORE (DYNAmically COnfigurable Remote Experiment monitoring & control), som er et EU støttet projekt. www.tcpsi.es/dynacore/
SF: "Ole Rømer Observatoriet"
Søren fortalte om de foreløbige planer for det såkaldte "Det arbejdende observatorium". Han tog udgangspunkt i noterne på websiden: www.obs.aau.dk/~srf/ORO .
Ideen er at automatisere de to teleskoper (hhv. 40 og 50cm) på ORO. For at de forholdsvis gamle teleskoper kan bruges og gøres interessante for de unge, kræves en teknisk opgradering. Det er meningen, at begge teleskoper skal kunne bruges i forbindelse med offentlige forevisninger, foredrag, klassebesøg, undervisning af studerende samt til forskning, og skal kunne anvendes på alle undervisningsniveauer.
Det skal bl.a. give mulighed for mere dynamiske foredrag i de offentlige forevisninger (f.eks. projektion af CCD billeder på storskærm) samt bedre forhold for de astronomistuderende. Desuden skal der udvikles et katalog af undervisningstilbud til folkeskole og gymnasieklasser, samt udvikles en avanceret web brugerflade. SF fremlagde herefter et foreløbigt budget for projektet.
SF ytrede ønske om større indsigt i, hvad der findes af velegnede software/hardware på markedet samt om udvikling af fælles standarder for software til styring af teleskoper og web brugerflader. SF betragtede her ION, som et vigtigt forum.
Diskussion – fag & teknik samt økonomi & organisation
BCD: Der kan hentes mange penge fra EU, hvis ansøgningen formuleres rigtigt. Det er vigtigt at finde noget at fokusere på. Men det er nødvendigt at have mindst to andre europæiske samarbejdspartnere, hvis man skal have penge fra EU. Desuden er der mulighed for penge fra nationale fonde. Vi skal slå på argumenter som: Universiteternes forskningsresultater formidles til gymnasium/folkeskole; fremtidens undervisningsmateriale. På mange måder er naturvidenskab nem at anskueliggøre, så hvis vi kan formulere nogle gode ideer, er det muligt at få penge.
MLV: Vi skal skrive vejledninger og give instruktion til lærerne. Vigtig del at gøre den nuværende information tilgængelig. Første opgave er at udnytte nuværende data (Virtuel Obervatorium). Få skabt fremtidens lærebog. Vi skal gøre vejledningerne mere dynamiske, som f.eks. i Leonideprojektet.
JH: Vi skal ikke styres af kogebøger, først det konkrete, dernæst vejledninger.
BCD: Hvorfor var sos99 en succes? Noget konkret; nogle hændelser. Vi skal definere f.eks. fem interessante hændelser indenfor de næste fem år. Et af dem kunne være solpletter.
CB: Vi skal ride på en mediebølge, så vil der være rig opbakning.
MW: Nordlys vil være et egnet projekt.
JH: Gamma glimt – hjælp fra amatørastronomer – mulighed for netværk
PL: Det er vigtigt at anvende interessante astronomiske objekter. Objekter, der findes hele tiden, ting der sker, som pressen er interesseret i – der er altid en komet eller en nova ….
SF: Jeg vil foreslå, at teknikgruppen er med til at standardisere. Det er vigtigt at bruge samme teknik, samme type websider etc.
JH: Enig, nogle af projekterne kører, det er vigtigt, at websider standardiseres
AVO: Standarder er også vigtig for brugergrænsefladen.
JH: Det er vigtigt, at vi arbejder på kryds og tværs
KP: Hvad er vores fælles projekt? VO, der henvender sig til hvem?
MLV: Portal til astronomien i Danmark
NTJ: Jeg kan tilslutte mig en portal; konferencer, f.eks. ION konference (skolekom); tag fat i nuværende projekter; argumenter gennem vellykkede projekter.
BCD: Det er desuden vigtigt at tænke på tværs af aldersgrænser, når vi vælger projekter.
OJK: Vigtigt med et domænenavn, der huskes, f.eks. astro.dk, astronomi.dk. Problemet er her, at disse ejes af private firmaer, der sælger dem dyrt (12.000 kr.). Det er vigtigt at få sikret disse domæner og få dem reserveret til offentligheden.
BCD: Det er et politisk spørgsmål, at få disse domænenavne gjort offentlig tilgængelige på tilsvarende måde som by/kommune domænenavne. Læg pres på UVM.
CB: Astronomi er mere et public-service navn og er derfor ikke en sag for UVM.
HB: Det er vigtigt at få samlet folk fra forskellige niveauer til at snakke didaktik – vi har svært ved at snakke sammen.
JH: Skal vi blive enig om et koncept + ansøgning om penge til det hele?
BCD: Det hele skal blandes sammen – didaktik skal kædes sammen med teknik.
Hvilke dele kan finansieres hvorfra? Få defineret nogle delmål. Vigtigt med en styringsgruppe så man f.eks. ikke søger om at få finansieret den samme ting 3 gange .
MLV: Er det vores hensigt at få samlet dansk astronomi under en fælles hat? At få startet nogle nye projekter på tværs af uddannelser?
SF: Jeg vil gerne støtte BCD i, at det vigtig at have en styringsgruppe. Undervisningsformer i fremtiden kunne være et fælles omdrejningspunkt. Den økonomiske arbejdsgruppe skal få ION i de rigtige rammer. Universiteterne kan lære en masse af andre undervisningsniveauer.
MW: Jeg vil gerne formidle ION til vores europæiske partnere
PL: Man kunne f.eks. placere et teleskop på La Palma og starte et samarbejde med Spanien. Vejret er en vigtig faktor for succes.
CB: Det er vigtigt med et virtuelt mødested for astronomiundervisningen.
NTJ: Kan vi blive enige om et fælles astronomisk fænomen – f.eks. solpletter? Skal vi udfærdige projektplaner på alle fire niveauer og så samle det?
BCD: Vi bør ikke gentage NASA hjemmesiderne! – for meget information – heller se på, hvordan formidler vi? Nogle få vel valgte eksempler.
MQ: Jeg vil foreslå en portal med links til automatiske kikkerter. Vi skal gå i gang med et budget for ION.
JH: Vi skal have et net af fælles ting, der bygger på de samme strukturer. Det er ikke så vigtigt lige nu at tænke på, hvordan det skal præsenteres. Vigtigt med en overordnede gruppe, der styrer ION samarbejdet.
MLV: Lav nogle pilotprojekter bygget ind i ION rammen. Vi skal have noget konkret at hænge ION op på.
KP: Er der andre interessante fænomener, der kunne bruges udover solpletter?
OJK: Det kan godt være et tidsbegrænset projekt, af en mere generel karakter, f.eks. rumvejr – holde øje med Internettet, hvornår sker der noget. Lad det være et slags overvågningsprojekt.
MQ: Solpletter er et af de få objekter, vi kan se i skoletiden.
BCD: Vigtigt at kunne tage fænomenet ind i undervisningen. I 5. klasse kan man snakke nordlys, i gymnasiet kan man diskutere elementarpartikler.
MW: Hvad med klima påvirkning? Venus’ faser?
MLV: Det er vigtigt, at projektet bruger Internettet – det virtuelle skal fremhæves.
HB: Økonomi - hvad kan vi regne med?
BCD: UNI-C har nogle penge til konkrete projekter rettet mod skolerne
MW: Foreslog, at projektet automatisk annoncerede nordlys alarm, der typisk kommer fra Boulder.
BCD: Vi skal have fastsat nogle deadlines indenfor de næste par uger (næste uge?). Inden sommerferien skal den første budgetplan foreligge. Til efteråret skal vi helst have materiale, vi kan tilbyde undervisningssektoren (oktober?)
MW: Pengene kommer først meget sent fra EU
BCD: Hvis man får adgang til de rigtige EU kasser, kan pengene komme meget hurtigt.
JH: Der er også "physics on stage", som vi kunne samarbejde med.
Beslutninger
3. Følgende grupper blev dannet:
Koordineringsgruppe:
Skal tage sig af den økonomiske side. Finde mulige finansieringsmuligheder. EU? FONDE?
Gruppen består af:
BCD, JH, CB, Lise Dalgaard (UVM), Niels O. Andersen (Niels Bohr Instituttet)
Teknikgruppe:
MV, SF, Lars Petersen (Orion Planetariet), PL, MQ, MLV
Didaktikgruppe:
HB, AA, KP, NTJ, IF, AVO, MW, MLV
Uddelte dokumenter