Resumé. Kvaliteten af danske newsservere undersøges ved en optælling af antal indlæg afsendt via Sunsites offentlige server i forhold til antal indlæg sendt fra udbyderens egen server. To udbydere skiller sig markant ud: Stofanet har Danmarks dårligste newsserver, Mobilixnet den næstdårligste. Blandt de øvrige udbydere er der ikke så tydelige forskelle.
En newsservers kvalitet afhænger af en lang række faktorer [1], bl.a.
I praksis er det vanskeligt at gennemføre en sammenligning baseret på disse faktorer. For det første forudsætter det at man har adgang til alle servere. Desuden vil hastigheden afhænge af lokale forhold - for at få et samlet billede må man altså foretage målinger fra forskellige geografiske beliggenheder og på forskellige tidspunkter. Det væsentligste problem er dog, at det er vanskeligt at sammenfatte de forskellige faktorer til ét enkelt mål, der kan bruges til en sammenligning.
Denne undersøgelse baserer sig på i hvor stor udstrækning hver enkelt udbyders kunder vælger at bruge Sunsites server frem for udbyderens egen server.
Som udgangspunkt antages det, at hvis udbyderens egen server fungerer tilfredsstillende, har den enkelte kunde ingen grund til at sende sit indlæg via Sunsite. Tværtimod må det antages at flertallet vil foretrække at bruge udbyderens server, fordi Sunsite ikke fører de internationale grupper [2].
Hver gang en kunde sender et indlæg kan det altså betragtes som et udsagn om at udbyderens egen server ikke fungerer tilfredsstillende. Man kan se det som en slags løbende brugerafstemning, der omfatter alle de kvalitetsfaktorer nævnt i begyndelsen.
Derfor er andelen af artikler sendt via Sunsite af en given udbyders kunder et velegnet mål for kvaliteten af udbyderens server. Hvis denne procentdel er væsentligt højere end for andre udbydere er newsserveren dårlig.
Det skal dog bemærkes at dette mål ikke nødvendigvis siger noget om newsserverens tekniske kvalitet, men det er dog et helt klart et udtryk for kundernes tilfredshed med produktet - og det er jo trods alt det, der er væsentligt for brugerne, og i sidste omgang også for internetudbyderen.
Der undersøges i alt 17706 artikler fra 38 danske nyhedsgrupper [3], det antages at dette udvalg er repræsentativt for hele dk-hierarkiet.
Fra Path headeren aflæses antallet af indlæg, der er afsendt via en
given udbyders server. For alle indlæg sendt via Sunsite bestemmes
hvilket domæne de er afsendt fra vha. NNTP-Posting-Host headeren
[4].
Ud fra disse data kan man for hver udbyder beregne procentdelen af indlæg, p, sendt via Sunsite som
S
p = --------
S + U
hvor U er antal indlæg afsendt via udbyderens egen server og S er antallet sendt via Sunsite. Usikkerheden på p er givet ved
p(1-p)
sqrt[--------]
S + U
Tabel 1 viser antal indlæg pr. server samt den procentvise fordeling.
| Newsserver | indlæg | % |
|---|---|---|
| Total | 17706 | 99.9% |
| 1. tele.dk | 4506 | 25.4% |
| 2. image.dk | 3505 | 19.8% |
| 3. get2net.dk | 2640 | 14.9% |
| 4. sunsite | 2073 | 11.7% |
| 5. cybercity.dk | 1423 | 8.0% |
| 6. uni-c.dk | 1135 | 6.4% |
| 7. telia.com | 490 | 2.8% |
| 8. stofanet.dk | 336 | 1.9% |
| 9. mobilixnet.dk | 298 | 1.7% |
| andre | 1300 | 7.3% |
Tabel 2 viser hvilke domæner indlæg sendt til Sunsite stammer fra.
| Domæne | indlæg | % |
|---|---|---|
| Total | 2073 | 99.9% |
| 1. tele.dk | 392 | 18.9% |
| 2. stofanet.dk | 295 | 14.2% |
| 3. ukendt | 229 | 11.0% |
| 4. image.dk | 177 | 8.5% |
| 5. auc.dk | 124 | 6.0% |
| 6. groenjord.dk | 116 | 5.6% |
| 7. risoe.dk | 98 | 4.7% |
| 8. mobilixnet.dk | 97 | 4.7% |
| 9. get2net.dk | 77 | 3.7% |
| 10. cybercity.dk | 67 | 3.2% |
| 11. dkik.dk | 45 | 2.2% |
| 12. sdu.dk | 34 | 1.6% |
| 13. swipnet.se | 24 | 1.2% |
| 14. telia.com | 22 | 1.1% |
| andre | 276 | 13.3% |
Tabel 3 viser procentdelen af alle indlæg fra et givet domæne, der er
sendt via Sunsite.

| Domæne | p | usikkerhed |
|---|---|---|
| 1. stofanet.dk | 46.8% | 2.0% |
| 2. mobilixnet.dk | 24.6% | 2.2% |
| 3. tele.dk | 8.0% | 0.4% |
| 4. image.dk | 4.8% | 0.4% |
| 5. cybercity.dk | 4.5% | 0.5% |
| 6. telia.com | 4.3% | 0.9% |
| 7. get2net.dk | 2.8% | 0.3% |
Der er ikke afgørende forskelle i utilfredshedgraden blandt de fire udbydere, der klarer sig bedst: Get2net, Telia, Cybercity og Image (WOL).
Med en utilfredshedsgrad på 8% er Teledanmarks newsserver signifikant dårligere end de fire bedste, men dog langt bedre end de to dårligste. Teledanmarks dårlige placering kan muligvis forklares med at der i perioden, hvor dataene er opsamlet har været mindst ét servernedbrud [5].
Mobilixnets server placerer sig på en sikker næstsidsteplads. Efter sigende skulle serveren lide af store stabilitetsproblemer.
Stofanet er undersøgelsens klare taber med en utilfredsgrad, der er mere end 16 gange så stor som hos Get2net og næsten dobbelt så stor som den næstdårligste server.
Resultatet er især interessant fordi Stofanets newsserver er den samme som Telias, der klarer sig udmærket i testen. Den store forskel i tilfredshed mellem Telia- og Stofanetkunder kan skyldes at serveren sagtens kan tilfredsstille behovet fra kunder med et almindeligt modem, men ikke er kraftig nok til Stofanets kabelmodemkunder.
Men da Sunsites og Uni2s server (som Stofanet tidligere benyttede) ikke har de samme problemer med kabelmodems, er det nok mere sandsynligt at Telia har indført en kunstig hastighedsbegrænsning, som Teliakunder aldrig støder ind i, hvorimod den generer kabelmodembrugere.
(5. juni 2000)
Siden sommeren 1999, hvor undersøgelsen blev lavet, har bl.a. Stofanet opgraderet deres newsserver -- resultaterne har altså stort set kun historisk interesse. Hvis jeg får tid, laver jeg måske en ny undesøgelse.
Undersøgelsen blev oprindeligt sendt til dk.edb.internet.udbydere d. 13. sept. 1999, se <news:wkpuznxpl2.fsf@ifa.au.dk>