De første deltagere i talentkonkurencen var Eugene Polzik og
Karsten Riisager -- som vi desværre ikke fik taget nogen billeder
af.Jakob Haahr bidrog med et uforglemmeligt foredrag om sengepotentialer.
De mange tilskuere fulgte ivrigt med fra ethvert brugbart udkigspunkt...
, såvel indenfor som udenfor 520-732.
Konkurenterne følte sig naturligt nok pressede, og Eugene valgte
at gå til modangreb.
Dagens sidste deltager, Mathias Egholm, indledte sit klavernummer
med lidt Chopin, hvorefter farten gik i vejret.
Efter indsamling og optælling af stemmesedler fra de godt 100
fremmødte kunne en glad sultan overrække Mathias den eftertragtede førstepræmie.
, hvorpå Mathias glad spillede videre ...
... indtil hans fanklub hentede ham udenfor og hjalp ham med at
drikke førstepræmien.
Med talentkonkurrencen vel overstået kunne maratonbaren for alvor
komme i gang. Her ses de naturlige favoriter i de bløde stole.
, og det opofrende barpersonale med sultanens hjemmestrikkede Shot
Clock i baggrunden ved siden af koleskabet.
Der udveksles ægte Clinton-hilsner: først den ene vej,
og så den anden...
Idet løbsstyrelsen vurderede at Maratonbaren nu kørte stabilt blev det
fundet passende at uddele Førertrøjen; Henrik sikrede sig denne
uden slinger.
Hans var tydeligt begejstret for at komme igang med Bruce Lee Open,
Fredagsbarens storslåede konkurrence i simuleret C64 Bruce Lee på storskærm.
Der blev nu stillet op til South Park, med KillKenney (Kalif Henrik
havde nogle timer tidligere tømt Chas E (og dermed Århus) for
sådanne), sofacirkel og mørklægning. Fatalt!
Siden baren var truet af koldgang måtte der bruges skrappe midler, og
Sultanen hentede fluks en dåse "Darth Wader gas".
Folk hang, og spiste sandwiches, og hang lidt mere.
Henrik trak sejere end den spurtstærke Henrik og fik tilkæmpet sig trøjen.
Sultanen blev til en elefant før han tog til konfirmation.
Jakob var nok i virkeligheden den der gjorde mest for at holde baren
kørende, men pludselig omkring klokken 08.30 løb Shot-Clocken
ubemærket ud og alt var slut!