Fredag d. .10 juni

Saa sidder jeg i San Francisco internationale lufthavn og venter paa mit fly htilbage til Kansas City. To ugers spaendende ferie med mine foraeldre er nu slut.

Jeg slog mig til mine foraeldre i San Francisco om aftenen onsdag d. 29 maj, og naeste dag var vi rundt for at se lidt af byen. Den er virkeligt charmerende med sine staerkt skraanende gader og sporvogne og anden offentligt trasport, som giver byen et udseende, der er et skoent miks af historiske perioder. Paa turen rundt passerede vi bl.a. Pier 39, som er hjem for en masse soeloever og vi koerte over Golden Gate broen, som dog var indhyllet i havgus.

Senere om torsdagen koerte vi mod nationalparken Yosemite. Her skulle jeg for foerste gang proeve at koere en bil med automatgear. Vi havde lejet en aegte amerikansk flyder, en Mercury Grand Marquis. Vi koerte gennem Yosemite og gjorde flere stop undervejs, men desvaerre var det sen eftermiddag, saa vi havde ikke rigtigt tid til at vandre laengere ture i det flotte omraade.
Natten brugte vi paa et motel udenfor lige uden for parken og naeste morgen gik turen saa mod Death Valley. Det var en laengere koretur, og faktisk kom vi foerst om aftenen. Saaledes var det ikke foer fredag, at vi fik set Death Valley. Det er USAs varmeste sted, og det er fuldt af et farvespil af brune nuancer fra sand, ler og andre jordtyper, men stedet er i sidste ende af alt goldt og toert.

Fra Death Valley fortsatte turen mod Las Vegas i Nevada. I Vegas gik vi langs hovedgaden Las Vegas Boulevard om aftenen og saa de forskellige kasinoer, shows og forretninger. Vegas er virkeligt et overfladisk sted, penge flyver gennem luften og skifter haender paa faa oejeblikke og de fleste folk ender nok ulykkelige, fattige og med toemmermaend efter et besoeg i byen.

Naeste dag koerte vi fra Nevada til Utah, mormonernes hoejborg og en helt anden verden end Nevada. Vi gjorde et kort stop i St. Geroge, hvor mormonerne har et tempel, men ellers fortsatte vi til Zion nationalpark. Dette var starten paa tre paa sin vis lignende nationalparker. Efter Zion nationalpark blev det Bryce Canyon og dernaest havde vi en koeretur fra Utah, videre ind i Arizona mod Grand Canyon. Det var en rejse gennem praerielandskaber, som er blevet brugt til at optage diverse westerns. Ved Glenn Canyon, passerede vi en stor daemning, som vi var inde at se.Det var en imponerende konstruktion. Efter Glenn Canyon koerte vi igennem et goldt landskab, som er reservat for Navajoindianere og pludselig var vi ved Grand Canyon.

Grand Canyon er virkeligt imponerende. Vi koerte rundt til en masse udsigtspunkter, som hver boed paa deres landskab og vi noed solnedgangen over dalen. Naeste dag ville jeg ud og vandre. Jeg tog afsted tidligt om morgenen for at gaa ned i bunden af dalen, en tur med et fald paa godt to kilometer og en total laengde paa mellem 20 og 30 kilometer. Jeg naaede bunden ved formiddagstid efter to timers tur nedad. Her gik jeg over en haengebro med Coloradofloden stroemmende under mig, og jeg var helt alene og foelte mig som en ren indiana Jones. I bunden af Grand Canyon er der mest bare toert og varmt, saa jeg fortsatte et par timer langs floden, spiste frokost og begyndte saa opstigningen. Turen op tog tre en halv time, og var faktisk lidt haard, men det var en vandretur lige efter min smag.

Efter Grand Canyon skulle havde vi en lang og kedelig koeretur foran os. Lige landevej gennem oerken, hundrede af kilometer, og til sidst kom vi til Palm Springs. Det er en lille (kunstig) oase midt i varmen, hvor vi boede paa et rigtigt fint hotel. Der var en helt sydlandsk stemning i byen, og vi noed den lune aften, men ellers var der ikke meget at berette om fra dette sted.

Naeste dag, fredag d. 5. juni, koerte vi til Los Angeles. Vi ramte Sunset Bloulevard og jeg insisterede paa at 'cruise' lidt deer med nedrullede vinduer hoej musik, men vi skilte os ikke rigtigt ud fra maengden. Vi koerte op mod Hollywood skiltet, og efter et obligatorisk billede vendte vi rundt og korte mod Walk of Fame og Chinese Theater, hvor alle de store stjerner har afsat finger- og fodaftryk.

Vi havde en ekstra dag i Los Angeles, hvor vi tog til Universal Studios og brugte hele dagen. Det var lidt som tivoli, hvor vi proevede en hel masse rutchebaner, men vi kom ogsaa rundt og se scener fra film og serier som 'psycho' og 'desperate houswives' og saa et show med (en kopi af) 'The Blues Brothers'.

Efter Los Angeles gik turen videre mod San Francisco. Vi delte straekningen op i to dage. Den foerste dag kom vi forbi den charmerende havneby Santa Barbare, hvor vi saa pelikaner paa molen og noed en sandwich paa ved det danskejede konditori Andersens. Efter Santa Barbara, ved kysten, slog vi en ille kroelle ind i landet for at komme til Solvang, den danske hovedstad i USA, og vi sluttede dagen af ved strandbyen Pismo Beach.

Naeste dag skulle bringe os helt til San Francisco. Vi valgte at koere langs Highway 1, som snor sig rundt helt nede ved kysten. Det var en rigtig flot rute. Endelig kom vi til San Francisco. Det var et glaedeligt gensyn og afslutningen paa en fatastisk ferie. Vi brugte en enkelt dag her og koerte i 'Cable Cars', gik rundt i China Town og spiste en god middag.

Arkiv - aeldst foerst:

Loerdag d. 24 januar

Min tur til Manhattan, Kansas gaar fra Billund via Munchen og Chicago. Da jeg var bange for transportproblemer, hvis der skulle falde sne (, og det gjorde der!), valgte jeg at overnatte paa lufthavnshotellet. Det blev en urolig nat, dels fordi jeg fra mit vaerelse kunne hoere folk med meget tidlige fly rumstere, dels fordi jeg frygtede at sove over mig. Men jeg kom da op klokken fem.

Turen fra Billund til Munchen gik smertefrit. Da jeg sad og ventede paa boarding i terminalen, skete noget hoejst uventet. Jeg moedte Matthias Kling. En tysk fysiker, som jeg loeb sammen med paa en fysik konferende i Tilton, New Hampshire sidste sommer. Han skulle ogsaa til Manhattan, fordi han soeger om en fast stilling deer.

Med den ca. ti-timers lange flytur til Chicago var jeg heldig: Jeg fik en plads ved en noedudgang, saa der var god benplads. Vi havde en flot indflyvning til Chicago, hvor man tydeligt saa byens skyline - klart vejr. Det ser ud til, at vi kommer fra Chicago til tiden, selvom jeg har hoert den ene traels historie om at lette fra lufthavnen efter den anden - daarligt vejr synes gang paa gang at forsinke afgange, men ikke i dag. Det er solskin fra en klart himmel.

Fra Kansas City koerte jeg med en minibus til Manhattan. Det foeltes som en lang vej, for jeg var ved at vare traet. Jeg fik heller ikke rigtigt noget indtryk af stedet, da det var moerkt. I Manhattan blev jeg hentet af en Taxi, som koerte mig direkte til 1430 Legore Lane, hvor jeg skal bo. Det er et hus, hvor jeg har et stort vaerelse og et meget stort skab. Jeg ved ikke, hvem der bor i kaelderen, men jeg deler koekken og toilet med Saul Cohn, som vist nok er ved at tage en ph.d. i filosofi. Han virker vaeldig flink og fortalte, at han ikke vidste meget om Danmark (f.eks. at vi talte dansk), men at han havde set "The Celebration" (Festen). Saul selv er fra Californien og kom til Manhattan i 2005 for at tage sin pd.h. grad.

Soendag d. 25. januar

Jeg vaagnede ved ottetiden efter en god nats soevn. Et par timer senere stod Saul op, og saa koerte vi i hans gamle Honda stationcar til "Det internationale pandekagehus" og spiste morgenmad. Saul fortale mig at han er joede, og at hans far flygtede fra Tyskland i 1939. Han er ikke saerligt glad for Tyskland, men roste os for vores modstandsindsats under anden verdenskrig - Jeg lod vaere med at naevne noget om samarbejdspolitik over for ham.

Butikker herovre kender ikke til lukkeloven, saa det har vaeret en ganske effektiv soendag. Efter morgenmaden koerte vi til "Wal-Mart" og et bord og en stol til mit vaerelse samt strygebraet og jern. Endelig fortsatte vi over i "Bed for Less", hvor jeg fik mig en seng.

Jeg har ogsaa vaeret rundt at se lidt af Campus med Saul og senere selv paa en loebetur. Det ser meget amerikansk ud med universitetets lilla farve og "wildcat" gaaende igen flere steder. En anden amerikansk ting er "vaaben forbudt" skiltet ved alle indgange til universitetets bygning!

Her til aften har jeg vaeret ude at spise mexikansk sammen med Saul og bagefter gik vi lidt rundt i Aggieville. Det er en bydel af Manhattan, hvor der ligger en del barer og restaurenter. Det er ioevrigt hundekoldt, at gaa rundt om aftenen - jeg havde svaert ved at holde varmen med min vinterjakke paa!

Loerdag d. 31. januar

Saa er den foerste uge gaaet og det er vel passende at komme med mine foerstehaandsindtryk.

Jeg startede paa universitetet mandag. Her fik jeg en plads paa et studenter/postdoc kontor. Kontoret er i bedste amerikanske stil: Et meget stort rum med to smalle vinduer og indrettede baase til hver person. Baasene kommer saa i to stoerrelser: Enten er en sektion delt i tre baase ellers er en sektion delt i to. Den foerstnaevnte type selvfoelglig mindre og det er saadan en baas jeg og andre studerende har, mens de store baase er til postdocs.

Jeg har ogsaa moedt Brett's andre studerende/postdocs og det inlkuderer en mangfoldighed af kulturer ligefra to vidt forskellige amerikanere Blake og Jesus over inderen Fatima og saa til et par kinesere Jianjun og Yujun. Dog har jeg ikke snakket nok med dem endnu til rigtigt at danne mig et indtryk, for vi gaar f.eks. kun til frokost sammen om mandagen og onsdagen, naar vi holder uformelle gruppemoeder i kantinen.

Vejret kan man jo altid snakke om, og det er ikke just dansk kystklima. Da jeg kom i sidste uge var det bidende koldt, og det blev bare koldere og koldere, men saa pludseligt i loebet af torsdagen tog temperaturen et sving fra omkring minus 20 grader (Celcius) og til lune syv grader. I dag har vi haft mellem 22 og 24 grader fra en skyfri himmel. Skyfri er et noegleord, for regnvejr har de efter sigende ikke meget af om vinteren - og jeg har da heller ikke set det endnu. I stedet kommer nedboeren som tordenstorme i foraaret.

I formiddags cyklede jeg ud til Wall Mart og koebte et nyt digitalkamera. Jeg har saa brugt det gode vejr til at vandre rundt paa campus og tage billeder. Universitetet har roedder tilbage til 1858, saa efter danske forhold er det forholdsvis gammelt. Rent arkitektonisk vil jeg paa en god dag kalde stilen for blandet. Der er altmuligt fra bombastisk og borglignende bygninger som biblioteket Hale Library og Nicholls Hall til mere moderne firkantede kasser, som Cardwell Hall og K-State Union. Cardwell Hall er ioevrigt den bygnning, som huser fysisk institut og hvor jeg har mit daglige virke. K-State union rummer alt fra et mini-supermarked over kantinen og til en bogforretning. Der ligger ogsaa et stadium, East Stadium, paa campus. Her er bl.a. en loebebane, som jeg har anvendt et par gange og en (europaeisk) fodboldbane. East Stadium er dog en lille sag: Da jeg var ude at loebe i dag kom jeg forbi Bill Snyder Family Football Stadium et meget stoerre stadium, hvor der selvfoelgelig spilles amerikansk fodbold.

Torsdag d. 5. februar

Saa naermer endnu en weekend i Manhattan sig. Jeg haaber den bliver anderledes end den i sidste uge. Jeg lavede nemlig ikke ret meget socialt i sidste weekend, bortset fra at tage paa bar med Saul Cohn soendag aften og se Superbowl - finalen i amerikansk fodbold. Stedet vi besoegte mindede om en dansk sportsbar, bortset fra at de serverede oel i en stor plastickande, der kom sammen med nogle plastickrus. Jeg foretraekker nu almindelig fadoel!

En af grundende til, at der skulle kunne ske lidt mere i denne weekend er, at jeg er kommet paa en mailingliste hos det internationale studie center (ISC). Der afholdes flere arrangementer ugentligt for udenlandske studerende. I den forbindelse haaber jeg ogsaa at faa tilknyttet en "international buddy", der er en lokal studerende, som jeg kan lave ting med.

Jeg blev tilmeldt ISC mailinglisten efter et oplysningsmoede tirsdag formiddag for J-1 Visa besoegende. Det var ioevrigt en spoejs fornoejelse, for de andre deltagere var meget daarlig til engelsk. Saerligt en kinesisk kvinde, som maatte skrive alt, for at man kunne finde ud af, hvad hun proevede at udtale.

Nu til noget helt andet. Jeg har lagt maerke til personalet i kantinen paa K-State Union, og de ligger ikke paa den rigtige side af 100 kg. Jeg vil noedig ende saadan, men det er ikke transporten fra mit hjem og til campus, som skal holde mig i form. Jeg har nemlig kortere til UNI her, end jeg havde i Aarhus. Det tager fem til syv minutter at gaa paa arbejde om morgenen. Det er heller ikke optimalt at loebe. Dels har jeg ingen supergode ruter lige uden for doeren, og dels er det ofte for koldt til at vaere ude ligenu (til sommer er det sikkert for varmt). Alt dette mundede ud i, at jeg i middags tog med Blake, en af Brett's postdocs, og jeg sammen over til et K-State Recreational Services, som er stort motionscenter for folk med tilknytning til universitetet. Her blev jeg tilmeldt et halvt aar for 600 DKK. Jeg synes det virker meget billigt, for Blake viste mig stedet, og der er alt fra bindendoers basket-, badminton- og loebebaner over vaegtloeftningsafdelingen og til kondicykler, romaskiner - ja meget mere end jeg faar brugt.

Loerdag d. 14. februar

I dag er det Valentinsdag, og det er dyrkes i forholdsvis stor udstraekning herovre. For at vi skulle faa en lille smag af traditionen, saa havde det internationale studiecenter arrangeret en tur til Topeka (hovedstaden i Kansas State), hvor vi skulle spise middag.

Vi var 35 tilmeldte, og da jeg ved 16.20 tiden naermede mig den gamle, gule skolebus, som skulle transportere os fra Manhattan til Topeka, kunne jeg danne mig et overblik over de andre deltagende. Det var primaert en stor gruppe af maend, der lignede Talebankrigere klaedt i civilt - og saa raabte de heller ikke ad mig paa arabisk, men hilste paent og sagde Salaam 'Alaykum.

I busssen faldt jeg i snak med et par af fyrene. Specielt Noor, som jeg sad ved siden af. Han fortalte mig, at de var studerende fra Pakistan og var inviteret til USA i otte uger for at udveksle kultur med amerikanerne. Da projektet primaert var sponsoreret af landbrugsforeninger i Kansasomraadet, var de saa havnet i Manhattan. Det var vaeldig interessant, at snakke med Noor, for han var meget aaben for at diskutere alt fra problemer med selvmordsbombere til forholdet mellem Indien og Pakistan. Mest af alt var jeg dog imponeret af hansgode humoer, venlighed og taknemmelighed, naar jeg taeknte paa at hans hjemegn ligger paa graensen til Afghanistan og er praeget af uroligheder, krig og tilfaeldige civile ofre.

Efter mellem en god times koersel tvaers over praerien naaede vi Topeka. Vi koerte rundt i et industrilignende omraade med alle supermarkederne, og selvom det ikke saa saerligt romantisk eller hyggeligt ud, var vi ved at naa vores destination. Folks veje skiltes her, og mens Noor og alle fyrene fra Pakistan skulle spise paa en indisk restaurant, saa havde jeg meldt mig til en Italiensk restaurant, Olive Garden.

Det viste sig, at vi kun var tre, som skulle spise italiensk. De andre to var kinesiske piger, Shu og Li, som var igang med at laese oekonomi og agronomi. Olive Garden viste sig at vaere et meget populaert sted. Der var to timers venteliste, men vi havde heldigvis faaet reserveret et bord. Her kunne vi saa sidde og nyde vores italienske mad, som var lavet af kokke, der havde vaeret paa traeningslejr i Toscana. De forsoegte virkeligt at goere det autentisk, der var bare nogle faa elementer, som ikke var saa italienske: stolene havde hjul underneden, de serverede cola i stedet for italiensk vin og saa spillede de ikke italiensk musik, men i stedet "amerikansk-italiensk", nemlig Frank Sinatra. Autentisk eller ej, saa var det en hyggelig middag, og jeg var imponeret og, hvor meget Shu og Li vidste om Europa og Danmark - eller rettere, at de overhovedet vidste noget om stedet. Men det gjorde de.

Da middagen var vel overstaaet, skulle vi videre og staa pa rulleskoejter. Det synes jeg loed sjovt paa forhaand. Ikke saa meget det at staa paa rulleskoejter, men mere at folk stadig dyrker det herovre paa den maade de goer: Vi kom ind i en hal, som havde de vildeste 80'er farver paa vaeggene og her koerte folk saa rundt. Hvis jeg havde set en god gammel walkman paa en af rulleskoejteloeberne, havde jeg vaeret noedt til at kigge i kalenderen og sikre mig, at den ikke viste 198x. Men det var ikke 80'erne, vi var kommet til. I stedet havde vi en flok pakistanere som aldrig havde haft hjul under foedderne foer, og at se dem ude paa banen var som at gense bambi paa glatis. Den ene faldt efter den anden, og de var ikke oppe i mange sekunder, foer de roeg ned igen med styrt, jeg slet ikke anede, man kunne udfoere ved saa lav en hastighed.

Paa vejen hjem til Manhattan snakkede jeg lidt mere med Shu og Li og forsoegte specielt at faa afklaring paa et spoergsmaal. Jeg har faaet at vide af et par af mine kinesiske kollegaer, at der er en abegud i kinesisk religion, og jeg ville vide om det er rigtigt - for det loed sjovt. Men Shu og Lu kendte ikke til det. Shu kendte kun til buddhismen og Li mente slet ikke at kineserne rigtigt var religioese. Jeg tror, at mine knesiske venner fra kontoret tanker paa abeguden Hanuman, som vistnok stammer fra Hinduismen.

Klogere eller ikke klogere, saaledes endte i hvert fald min foerste Valentinsaften nogensinde, og selvom den var noget utraditionel, saa er jeg sikker paa at den var mere berigende, end gennemsnitsamerikanerens.

Soendag d. 12. april

Det er ved at vaere laenge siden, jeg har givet lyd fra mig, saa her er lige en lille beretning fra Manhattan.

Jeg har vaennet mig til rytmen herovre. Sandheden er, at det er utroligt nemt, fordi samfundet er bygget op omkring den enkeltes ret til at goere hvad han vil, naar han vil. Eksempelvis kan man finde et supermarked, som har aabent 24 timer i doegnet alle ugens syv dage. Man kan finde en indisk restaurant, en kinesisk, en mexicansk, ja der er vist saagar en svensk restaurant ikke saa langt fra byen. Med til amerikanerens frihed hoerer dog ogsaa bilen, og de bruger den til at tilbagelaegge selv de mindste distancer. Nogle gange er det ved at vaere lidt for meget med alle de metalkasser. Det ville det i hvert fald, hvis det ikke var fordi, det betyder, at der altid er en som tilbyder mig et lift, naar jeg staar og skal fra A til B. En anden konsekvens af de mange biler er, at folk typisk enten er i deres hus, en anden bygning eller i bilen, og det resulterer i et bybillede, som er meget maerkeligt set med mine danske oejne. En soendag eftermiddag, hvor vejret var lunt, og solen skinnede fra en klar himmel, gik jeg rundt i Manhattan gader og byparken, og gaderne var helt mennesketomme. Den eneste jeg moedte var en mand, der lignede en hjemloest. Han kom paa cykel, og en meter efter han havde passeret mig raabte han "Middag i kirken i aften!" - paa alle maader temmelig ubrugelig information.

Det er paaskedag i dag, saa jeg taenkte at det ville vaere en god anledning for mig til at proeve at gaa i kirke herovre og opleve en god midvestpraedikant i sit es. I stedet tog Saul mig dog med til "gudstjeneste" hos "The Unitarian Universalist Fellowship". Det er et interessant faelleskab for folk som ikke passer ind i de konservative kristnes normer, f.eks. fordi de er homoseksuelle, mere er tilhaenger af nogle af de kristne vaerdier og metaforer end en ortodoks fortolkning af biblen og ganske enkelt fordi de er ateister eller agnostikere. Foreningen bygger kort sagt paa enigheden om syv principper, som i vidt omfang overlapper med grundpillerne i den amerikanske forfatning. F.eks. er et af principperne ubrydeligheden af det enkelt menneskes vaerd og vaerdighed. Flere personer fra fysisk institut i Manhattan viste sig faktisk at vaere medlem af dette faellesskab. Gad vide, hvad det er, som tilsyneladende giver folk herovre behov for at vaere tilknyttet et saadant naesten rituelt og ugentligt dyrket faelleskab, mens vi i Danmark har det fint uden. Maaske har det noget med den stoerre spredning blandt amerikanere socialt og kulturelt, eller maaske har vi det ogsaa i Danmark blot i en form, som er mere uklar for mig - jeg ved det ikke. For at vende tilbage til selve gudstjenesten eller ceremonien, saa foregik den i en sal uden typisk hellige symboler, bortset fra et stearinlys foran en praedikestol eller maaske rettere talerskranke. Derudover var forloebet taet paa det saedvanlige: Der blev laest nogle passager op fra udvalgte (ikke-bibelske) tekster og sunget sange. Dog var der et element til sidst, som var uvant for mig og med uklart formaal. De kaldte det "Sharing" og meningen var, at folk fortalte andre om ting, som de mente var vaerd at taenke over, men det involverede eksempelvis at en eller anden kvinde fortalte om, hvordan hun havde taget en "facebook"-test og var fundet som at have en svensk nationalitet af sind, hmm... brugbart for os andre?!

Jeg bliver lige noedt til at slutte af med endnu engang at berette lidt om vejret igen. Det er fuldstaendigt uforudsigeligt og bedre underholdning end selv de bedste dramaer fra DR. Efter en laekker periode paa et par uger i marts med solskin og temperaturer op til 28 grader trak en tordenstorm ind over Manhattan en mandag eftermiddag. Det var meget voldsomt og med baade flere lyn og hagl, end jeg foer har oplevet. Vaerre er, at tornadoer typisk opstaar i forbindelse med den slags vejr. Derfor sad Saul og jeg bare indenfor hele aftenen og lyttede til radioen, som konstant gav meldinger og ville varsle en evt. tornado, men vi gik heldigvis fri. Resultatet af fronten var, at et koldt vejr trak ind over byen med sne. Saa sent som i april havde vi nattefrost. Den kom lige efter en af mine venner herovre havde brugt loerdagen paa at saette nye planter i jorden!
Mens I hjemme i Danmark nyder foraaret og ser frem til sommeren, vil jeg nu slaa mig til taals med at vi langsomt gaar tornadosaesonen imoede.

Loerdag d. 25 april

Det var meningen, at der skulle komme en lille beretning om den amerikanske praerie og om bisonokser, og at jeg ville have en masse flotte fotos til hjemmesiden. Jeg havde nemlig meldt mig til en ekskursion til Konzapraerien, som er et fredet naturomraade. Desvaerre blev turen aflyst pga. en blanding af for faa tilmeldte og varsler om regnvejr.Saa jeg maa i stedet berette om den sidste uges tid. Til trods for, at den er mindre eventyrlig, saa har det stadig vaeret en god uge.

Ugen startede faktisk med et vist element af amerikansk originalitet. Det var ikke praerie og bisonokser, men jeg var sidste loerdag inde i McCain aditoriet - det lokale svar paa musikhuset. Her var koncert med "The Glenn Miller Orchestra", et 17 mand big band, der havde sin start foer anden verdenskrig under ledelse af Glenn Miller, og som blev genfoedt engang vistnok i de tidlige 50'ere - denne gang uden hovedpersonen, som var forsvundet under krigen. Det var en sjov oplevelse. Dels har jeg hoert musikken foer, og genhoer er altid fornoejeligt. Men endnu mere underholdende var det at opleve en masse aeldre maend huje og juble og te sig, som midaldrende gjorde det til Police koncerten i Aarhus forrige aar eller som min generation goer det til Coldplay - jeg er ikke fordomsfuld. Jeg elsker det altsammen :)

Hvad der ellers har vaeret godt ved ugen mere et sammenspil af mange faktorer end specifikke begivenheder. Jeg er ved at have fundet en gruppe venner, som minder meget om, hvad jeg er vant til hjemmefra. De er ikke for fanatiske paa den ene eller anden maade, og de synes godt at fredag aften godt kan bruges paa at drikke en oel. Naar tiden har tilladt det, har vi nydt det foraaret, som den forgangne tid i Manhattan har budt paa stille, skyfrit vejr med temperaturer sidst i tyverne op til et par og tredive grader. En sjov detalje, som saetter udenrigsbilledet hjemme i Danmark lidt i perspektiv, er at en af mine nye venner, Mohammad, er Iraner - en Iraner, som trives med den amerikanske livsstil vel og maerke, og for at saette prikken over i'et, saa arbejder han for en Israeler.

Denne gang vil jeg lige runde af med et faktum, som jeg fik kendskab til for et par uger siden, da en af mine kontorkammerater lavede en overspringshandling paa google: Danmark ligger faktisk i staten Kansas (http://skyways.lib.ks.us/towns/Denmark/).

Loerdag d. 8. maj

Sikke en uge maerkelig jeg har haft saavidt. Dagene har forloebet ganske normalt, men naetterne har budt paa meget andet end soevn.

Det startede mandag. En af Sauls venner, Chris, har nogle gange boet hos os, og nu havde Chris ferie i en uge og skulle altsaa bruge et sted at sove. Han er en spoejs fyr: spinkel og kun med faa taender. Han kommer oprindelig fra Boston, men flyttede til Manhattan efter en skilsmisse og kom ud i noget rod, som endte med en tur i faengslet. Om dagen er Chris saedvanligvis vaeldig flink, men naar man skal sove er han frygtelig. Han har et helbred vaerre end en gammel mand der har roeget i mere end 50 aar, og han begynder saaledes at hoste midt om natten i halve timer og vaekker baade Saul og mig, , selvom vi alle sover i helt forskellige rum. Der roeg saa nattesoevnen mandag/tirsdag.

Tirsdag morgen var Saul lidt frustreret. Han havde ikke sovet, og det er egentlig meningen at Chris skal betale husleje (bedre venner er de ikke), men det har Chris ikke gjort. Da jeg kom hjem fra kontoret tirsdag aften, havde Saul givet Chris en frist til fredag til at finde et andet sted at sove. Chris var blevet sur og var udvandret. Sent tirsdag nat kom Chris saa fuld tilbage og vaekkede os ved at han sad og bankede sit hoved ind mod huset yderdoer. Chris er ikke saerlig paalidelig naar han er fuld, og nu var han oven i koebet rasende paa Saul, der jo ville have ham ude af huset fredag. De to var lige ved at komme op at slaas, og de raabte og diskuterede med hinanden lidt mere end den halve nat.

Onsdag forloeb til gengaeld normalt. Jeg gav et seminar paa fysisk institut om og foelte mig egentligt ikke voldsomt traet, de foregaaende naetters begivenheder til trods. Endelig var natten onsdag/torsdag rolig.

Det var ikke foer natten til fredag, at jeg igen skulle blive vaekket fra min soevn. Denne gang var det dog blot vejret. Vi fik en tordenstorm ved firetiden med kraftigere buldren end jeg foer har hoert: huset rystede og bilalarmerne gik igang i nabolaget. Denne gang to det dog kun en times tid. Saa blev der stille og jeg kunne sove igen.

Onsdag d. 27. maj

Saa er tre uger med rejser og oplevelser i USA igang. Tirsdag morgen blev jeg hentet af Blake, og sammen med Jianjun koerte vi til Kansas City for at tage et fly til Detroit og videre derfra til Charlottesville i Virginia.

I Charlottesville skulle vi til en fysikkonference. Den blev holdt i flotte omgivelser paa campus, hvor roedhvide bygninger ligger paa smaa groenne bakker. Jeg elsker at tage paa konferencer, fordi det altid er inspirerende at moedes og snakke med folk fra andre steder, og saa er det altid nemmere at faa svar paa nogle spoergsmaal, naar man staar ansigt til ansigt end hvis man korresponderer via mail. Der var ogsaa et glaedeligt gensyn med nogle kendte ansigter fra Aarhus.

Mine venner, Mike og Mohammed, var ogsaa med til konferencen, og det faglige program var ikke mere intenst, end at der var gtid til at nyde byens barer. Saaledes fik jeg spillet pool for foerste gang siden januar, og det var en ren fornoejelse endelig at spille med nogle, som faktisk var daarligere end mig selv.

Efter moedet tog jeg i loerdag eftermiddag en bus til Maryland, hvor jeg ankom til faetter Peters lejlighed lige til aftensmaden. Det var sent, saa vi naaede ikke ret meget andet end at se et par film paa Peter store widescreen tv.

Soendag korte Peter og jeg til Annapolis. Det blev mit foerste moede med havnefronten i lang tid, og det var et glaedeligt gensyn. Annapolis er en gammel by efter amerikanske forhold, og vi tog en tur i hestevogn, for at se de fredede huse, som males i helt bestemte kombinationer af farver. Efter Annapolis koerte vi til en fiskehandel og koebte krabbekoed, en specialitet for Maryland, og saa fik jeg min allerfoerste 'crab cake'.

Mandag, som i oevrigt var amerikansk helligdag, tog Peter og jeg til Mt. Vernon. Her ligger George Washingtons hjem. Washington havde i forbindelse med huset et kaempe areal, som han brugte til landbrug eller forskning i jordbrug. En del af det er i dag park og det er meget idyllisk og landligt til trods for en beliggenhed lige uden for Washington D.C. Vi sluttede besoeget af med en sejltur langs Potamacfloden. Det var en hyggelig sejltur, som mindede baade Peter og mig om udsigten ved lillebaelt.

Tirsdag skulle Peter arbejde, saa jeg tog metroen ind til Washington D.C. Jeg stod af ved National Archives og gik straks ind for at see uafhaengighedserklaeringen m.m. Naesten op og ned af National Archives ligger det gamle posthus, og her var jg oppe i toppen af klokketaarnet for at faa et overblik over byen. Stort set alle sevaerdigheder ligger rundt omkring en stor graesplaene, National Mall. Derfor gik jeg straks ned til plaenen og mod museet for amerikansk historie. Her har de bl.a. havde en samling af uniformer og vaaben fra diverse amerikanske krige. Da jeg kom ud fra museet vandrede jeg op til Washingtonmonumentet, den store obelisk, og fdrejede herfra til hoejre for at komme ned til det hvide hus. Der var ingen Obama ude, saa jeg fik kun set hans hund, Bo, som blev luftet af en ansat. Fra det hvide hus gik jeg tilbage til National Mall og hen imod Lincoln Memorial. Oppe fra toppen af denne bygning har man en fantastisk udsigt direkte mod Washingtonmonumentet og til US Capitol. Fra Licoln Memorial gendte jeg om, men gik nu i den modsatte side af National Mall. Jeg fortsatte indtil jeg kom til air National Air and Space Museum, et rent slaraffenland for en tekniknoerd. Her saa jeg broedrende Wrigths foerste flyvemaskine, kapslen til Apollo 11 og saa var jeg naturligvis noedt til at proeve en flysimulator, hvor man skulle skyde fjendtlige fly fra sin jetjager. Med min indre dreng fuldt tilfredsstillet var dagen reddet. Jeg fortsatte videre til US Capitol med senatet, reprasentanternes hus, og hoejesteret liggende lige bagved. Derefter gik jeg ind paa nationalmuseet og saa knogler fra dinosauer og en iMax film i 3D.

I dag er det primaert rejsedag. Efter en morgen og middag hos Peter i Greenbelt tog jeg til Dulles lufthavnen, og ligenu sidder jeg i en flyver, som skal bringe mig fra oestksyten til vestkysten. Det er en tur paa knap seks timer, som giver mig en idee om, hvor stort USA egentligt er rent geografisk.

Soendag d. 30. september

Efter en fuldstaendig problemfri flyvetur fra Aarhus til Bordeaux over Koebenhavn og Charles de Gaulle kom Martiny og jeg til Bordeaux-Merignac lufthavnen ved ottetiden. Vejret var rigtigt godt, toert og 25 grader Celcius.

Udover at flyveturen imod al forventning gik gnidningsfrit, havde vi fornoejelsen at se Paris med Eiffeltaarnet fra luften under indflyvningen til Charles de Gaulle lufthavnen.

Naa, men tilbage til Bordeaux. Vi er blevet indkvareteret paa hotellet, La Tour Intendance Bordeaux, i hjertet af byen. Da vi checkede ind moedte vi Carlo Altucci, en fysiker fra Italien, som jeg har laest nogle artikler af. I morgen foelges vi tre saa til konferencestedet, som ligger i Talence, der vist er en af forstaederne til Bordeaux.

Mandag d. 1. oktober

Saa kom konferencen igang. Det har vaeret en lang dag med mange foredrag. De foregaar i et gammelt kappel, der er lavet om til konferencelokale, saa det er virkeligt smukke omgivelser [maaske lidt blasfemisk :-)].

De foerste praesentationer i dag var hverken relevante eller interessante. De omhandlede planlaegningen af store dyre anlaeg til konstruktionen af lasere med ufatteligt hoeje intensiteter (1e20 W/cm2). Eftermiddagen har derimod staaet i attosekundforskningens tegn, og har budt paa mange spaendende hoejdepunkter. Deriblandt en "Keynote" praesentation af P. Corkum, som er noget af en stjerne inden for omraadet.

Om lidt gaar Martiny og jeg ud og faar en pizza, og saa er den foerste dag i Bordeaux vel ovre.

Tirsdag d. 2. oktober

I morges maatte Martiny og jeg ud at gaa lidt i Bordeaux, fordi et eller andet havde spaerret en del af den sporvogn (tramway B), vi ellers tager fra hotellet til konferencestedet. Det gjorde nu ikke saa meget, for vejret var helt fantastisk - varmt og med en del sol.

Klokken 9.30 stod vi i CELIA (Centre Lasers Intenses et Applications) og efter en kort praesentation, blev vi vist rundt og saa laboratorierne. Specielt fik jeg for foerste gang set et laboratorium, hvor de lavede HHG (hoej harmonisk generering)!

Det var ogsaa dagens hoejdepunkt. Derfra giik det ned ad bakke med gradvist ringere foredrag om hurtig taending af fusion vha. lasere. Endnu vaerre blev det, da folk skulle holde fem minutters praesentationer om postere, fordi der slet ikke var styr paa tiden. Generelt har arrangoererne ikke vaeret gode til at holde tidsplanen, og det bliver lidt kritisk, naar dagene gaar fra 8-9 tiden om morgenen til 19-21 tide om aftenen med faa pauser!

Onsdag d. 3. oktober

Formiddagen boed paa et par interessante foredrag om bl.a. anvendelser af HHG. Over middag var der postersession, og her fik jeg et par interessante samtaler med nogle forskellige folk. Dog havde jeg ogsaa en diskussion med en aeldre franskmand (hvis navn jeg ikke lige vil naevne), som var umulig at argumentere med, fordi han ikke ville lytte, men bare paastod nogle (forkerte) ting uden at argumentere - lidt frustrerende!

Derefter koerte vi i bus ud til vingaarden Chateau Carbonnieux. Det var nu ikke den store oplevelse, fordi vi ikke kunne hoere, hvad guiden, der viste rundt, sagde. Saa hoejdepunktet blev da vi smagte slottets vin, heiblandt en hvidvin, der faktisk var for ung til at drikke.

Martiny og jeg har moedt Morten Foerre til konferencen. Han arbejder nu hos Henri Bacheau ved CELIA, men vi kender ham fra Bergen, og har moedt ham ved til alle Nordforsk konferencer, inklusive vores dogmekonferencer i naerheden af Voss. Tilbage fra vinslottet var Martiny og jeg lige inde paa Mortens kontor for at tjekke mails og herefter gik turen ud til et andet fransk vinslot Chateau Smith Haut Lafitte. Det var en vaeldig god middag og ganske underholdende, fordi jeg sad ved siden af Rxin Li fra kina, og han var vaeldig udadvendt og villig til at snakke om de politiske forhold i Kina.

Torsdag d. 4. oktober

I dag brugte Martiny og jeg den foerste halvdel af dagen paa konferencen. Der var nogle interessante foredrag om HHG fra plasmaer og faste stoffer.

Eftermiddagen boed ikke paa relevante foredrag, saa vi valgte at tage tilbage mod vores hotel og Bordeaux centrum or at faa styr paa , hvordan vi kommer til lufthavnen i morgen og for at se lidt af byen.

Bordeaux er faktisk en rigtigt paen og meget ren by i en stor radius omkring centrum.

Den har et fascinerende kollektivt trafiknet bestaaende af sporvogne, alm. busser og meget smaa minibusser.

Den bedste udsigt over byen faar man, naar man fra centrum gaar ned mod Garonnefloden krydser floden og kigger tilbage mod byen. Selve Garonne var i dag utrolig grumset, jeg har ikke engang set en mudderpoel, der var saa brun og jordet.

I morgen deltager vi i konferencens foerste par timer, hvorefter det gaar hjemad mod Danmark. Jeg haaber rejsen hjem bliver ligesaa behagelig, som turen ned var det.

Fredag d. 5. oktober

Martiny og jeg naaede et par interessante forelaesninger i morges om bl.a. HHG fra "alignede" molekyler. Nu er vi saa naaet Aarhus og vores bagage har ogsaa naaet hele vejen, jubii! Turen fra Koebenhavn til Aarhus foregik i en spritny Airbus 321-200. Det er et fuldstaendigt overdimensioneret fly til den rute, og var langt fra halvt fyldt op, men det er selvfoelgelig indsat pga. problemerne med Dash8/Q400 flyet. Saa har man proevet det med.

Torsdag d. 19. juli

Saa er ferien skudt i gang. Det blev den i gaar, da Thomas og jeg var inde i Ridehuset til koncert med Caecilie Norby og Kluvers Big Band. Det var en koncert med hele tre saet, men masser af variation lige fra St. Louis Blues over flere af Caecilie Norbys egne numre og til David Bowies Life on Mars.

Nu er vi saa kommet med et lyntog fra Aarhus til Koebenhavns hovedbanegaard. Det er vores plan at slentre lidt rundt i hovedstaden og se alle de ting, jeg ikke har set de sidste par aar: Amalienborg, Kastellet, Christiansborg og saa videre.

Ved sekstiden moedtes vi med faetter Soeren ved Noerreport. Vi gik straks hen til en italiensk restaurant for at spise til tonerne af godfathertemaet fra en harmonikaspillet. Desvaerre var den pasta og dessert, som vi fik serveret, kun middelmaadig, men det vil forhaabentligt aendre sig til det bedre, naar vi ankommer til det franske koekken.

Aftenen sluttede af i tivoli med Det gyldne taarn.

Fredag d. 20. juli

Vi var desvaerre noedt til at vaekke Soeren klokken 5:00, men han var alligevel saa venlig at koere os ud til lufthavnen, efter vi havde sovet i hans dejligt store lejlighed paa Frederiksberg.

Saa er vi ankommet til vores hotel ved Montmartre. Vi tog RER fra Charles de Gaulle lufthavnen og til Gare du Nord. Herfra gik vi resten af vejen og passerede steder som Place Pigalle og Moulin Rouge paa vejen.

Jeg fik desvaerre ikke min mobil med fra sikkerhedstjekket, saa nu ligger den i Koebenhavs lufthavn i en boks og hygger sig til 30 kr. om dagen.

I dag startede vi med at gaa til Sacre Caeur efter at have tjekket ind paa vores hotel. Den hvide og moskéagtige kirke blev ikke indviet foer 1919, men nu ligger den fantastisk, hoejt oppe over alt andet i Paris. Man kan saa staa herfra og se ud over byen og spotte mange af de velkendte monumenter.

Efter at have vaeret tilbage paa hotellet gik vi nu ned mod Seinen, hvor vi undervejs saa den gamle opera, Palais Royale og Louvre for foerste gang. Vi passerede ogsaa det specielle Centre Pompdou, og efter en sandwich gik vi mod Champs-Elysees, hvor vi gjorde et holdt ved Triumfbuen, foer vi gik hjem til hotellet.

Loerdag d. 21. juli

I gaar aftes varslede vejrudsigten skyet vejr, saa vi stod op klokken 700 med planen om at tage paa Louvre. Klokken lidt i ni stod vi ved glaspyramiden, klar til at gaa ned i museets entre om faa minutter, og snart var vi paa vej mod Mona Lisa. Derefter fulgte tre timers vandren rundt blandt diverse kunstskatte lige fra franske malere gennem Napoleon III.s lejlighed til udenlandske malere og tilbage til romerske kopier over etruksisk og til graesk kunst.

Efter Louvre gik vi over paa den anden side af Seinen. Via Place Mitterand ko vi til Hotel National Invalides, en imponerende hvis kirke med forgyldt kuppel, som Louis XIV fik bygget. Derefter gik vi mod Eiffeltaarnet
Vi tog trappen op til Eiffeltaarnets anden etage, og herefter fulgte mit livs mest fantastiske elevatortur med endepunkt fantastisk udsigt over Paris! Eiffeltaarnet alt andet end skuffede.

Efter Eiffeltaarnet og en bid broed gik vi til St. Sulpice, der skulle have det bedste orgel i Frankrig (vi kendte kirken fra Da Vinci mysteriet). Herfra gik vi til den Luxemborgske have, som er en park med det franske senat beliggende i den ene ende. Lige ved siden af senatsbygingen fandt vi en meterstok, der blev opsat i Paris, da metersystemet blev indfoert.

Soendag d. 22. juli

I morges gik vi op til Porte Clichy og tog toget via Champ de Mars og til Versailles, hvor vi skulle se Louis XIV.s beroemte slot. Alt ved dette sted viste sig at vaere fuldstaendigt overdimensioneret lige fra koeen til billetsalget og til stoerrelsen af slottet og den omkringliggende park. Louis XIV syntes ogsaa selv, at slottet var for stort, saa han fik bygget en herregaard i det ene hjoerne af parken!

Vi brugte aftenen paa at nyde Paris by night. Vi gik via Gare du Nord til Place de la Republique og fortsatte til Place Bastille. Paa den sidstnaevnte plads tog den franske revolution sin start, men det er der ikke rigtigt vidnesbyrd om i dag, i stedet ligger der en opera og cafeer hele vejen rundt langs pladsen. Vi fortsatte ned til Seinen, hvor der var rigtig hyggelig soendagsstemning, og her sad vi til moerket faldt paa. Klokken elleve lavede Eiffeltaarnet et knap ti minutters langt lysshow, noget det har gjort siden aar 2000.

Mandag d. 23. juli

I dag regner det. Vi ville se et museum, som vi ikke kunne finde. Nu er vi hjemme paa hotellet for at toerre, og saa tager vi ned for at se et museum.

Vi endte ved Hotel National Invalides. Her saa vi et krigsmuseum med alt fra gamle rustninger lavet paa Louis d. XIV.s tid og til diverse uniformer og vaaben fra anden verdenskrig. Bagefter gik vi over i den tilstoedende kirke, hvor Napoleon I. har sin sarkofag staaende meget pompoest under kirkens forgyldte kuppel.

Tirsdag d. 24. juli

I morges regnede det atter, saa vi besluttede os for at tage endnu en museumsdag. Vi tog til dOrsay museet, som er indrettet i en gammel banegaard paa den modsatte side af Seinen i forhold til Louvre. Museet indeholder specielt en helt masse malerier af impressionister saasom Monet.

Efter vores besoeg paa dOrsay museet var vejret blevet bedre, og vi gik mod Ile de la Cite, en oe i Seinen, hvor Notre Dame ligger og troner. Det har den gjort siden det 14. aarhundrede. Vi var rundt inde i kirkens dystre.

Efter besoeget ved Notre Dame gik vi til latinerkvarteret og passerede steder som Institute du Monde Arabe, Paris Universitet, botanisk have og en kopi af det kolleseum, som romerne engang fik bygget i byen.

Paa vejen hjem gik vi ogsaa forbi Pantheon.

Onsdag d. 25. juli
Sidste dag foer afrejsen, og vi vandrer bare lidt rundt og snuser en sidste smule parisisk stemning ind. Vi har vaeret forbi Place Vosges og sad i den Luxemborgske have i formiddags. Ellers ser det ud til, at vi faar en lidt begivenhedsloes sidste dag, men det er jo ogsaa ferie…

Tirsdag d. 26. juni

Jeg moedtes med Henriette paa Aarhus banegaard ca. 14.30, efter at have brugt den foerste del af dagen paa Uni. Vi skulle med toget til Koebenhavns hovedbanegaard, men toget var forsinket pga. en maerkelig togsammensaetning med vogne til Tyskland mellem vognene, der skulle til Koebenhavn. Lidt forsinket kom vi dog til hovedbanegaarden og videre med et nyt tog til lufthavnen for at opdage, at flyet til Island var halvanden time forsinket!

Vi kom dog afsted, og floej med solen mod nordvest og efter nogle timers flyvetid ankom vi til lufthavnen ved Keflavik. Klokken var 23.20 (lokal tid) og alligevel var det helt lyst. Fra lufthavnen tog vi en bus mod Reykjavik og til et vandrehjem lige uden for centrum.

Onsdag d. 27. juni

I dag stod vi foerst op ved nitiden (klokken 11 dansk tid), da det hele var endt med at blive forholdsvist sent i gaar.

Ditte og jeg gik ned i et naerliggende supermarked, '1011', og koebte ind til morgenmad. Det var generelt lidt dyrere end hjemme i DK.

Da vi kom tilbage til vandrehjemmet spiste vi morgenmad eller naermere brunch. Rugbroeddet, vi havde koebt, var lidt af en overraskelse. Det mindede mest i konsistens om kage, og det var ogsaa meget soedt i smagen.

Efter brunch gik Ditte, Henriette, Thomas og jeg til Reykjavik havn, hvor vi skulle paa hvalsafari kl. 13.00, men det viste sig at vaere aflyst pga. blaesevejr. I stedet gik vi saa mod centrum og satte os paa en cafe og fik et par kopper kaffe. Ditte og Thomas blev meget traette, fordi de havde naaet at spise soesygepiller. Lidt efter at Peter var stoedt til selskabet, forlod vi caféen. Ditte og Henriette gik ud for at kigge paa toej, mens Peter, Thomas og jeg gik vaek fra centrum for at leje en bil til i morgen, hvor vi vil koere ud til et naturomraade og vandre.

Efter at have faaet en god fisk som aftensmad tog vi alle til en udendoers svoemmehal naer vores vandrehjem. Det var rart lige at svoemme et par omgange i det opvarmede bassin oven paa maaltidet. Derudover kunne vi ligge og dase i smaa pools, som var helt op til 44 grader Celsius! Det varme vand paa Island har dog den ulempe, at det lugter af raaddent aeg pga. et hoejt svovlindhold. Det gjorde min tur i dampbaddet meget kort, for den lugtede simpelthen af moedding.

Peter, Thomas og jeg sluttede aftenen af med en oel, lidt nachos og en DVD med X-men III.

Torsdag d. 28. juni

I morges hentede Peter den bil vi havde lejet. Det var en spritny toyota corolla, som kun havde koert 100 km.

Efter morgenmaden koerte vi saa til Islands hoejeste vandfald, Glymur. Vi kunne ikke koere hele vejen, men maatte parkere bilen og vandre det sidste stykke. Vejen til vandfaldet var helt tilforladelig med flot udsigt.

Efter at have nydt vores frokost krydsede vi vandet (det var koldt!) og havde en vaesentligt mere udfordrende tur tilbage til bilen. Det var ren Indiana Jones ;-)

Vi koerte tilbage til Reykjavik via Arkanes. En by, som saa forholdsvis ny og nydelg ud.

Hjemme paa vandrehjemmet noed vi en god gang grillmad og sluttede aftenen med en DVD med selveste Indiana Jones og templets forbandelse - hvad ellers!

Fredag d. 29. juni

Sidste dag foer konferencen. Vi skal tjekke ud klokken 10.00. Vi laver en stor brunch med aeggekage, pandekager og hele molevitten!

Igen i dag lejede vi en bil. Vi ville ud til den blaa lagune, hvor vi badede i varmt vand og smurte os ind i mudder. Som i gaar var vejret helt fantastisk!

Nu er vi kommet til Nesbud, hvor konferencen finder sted. Det ligger inde i landet ved Islands (vist nok) stoerste og i hvert fald dybeste soe - den er ca. 64 km i omkreds og mere end 100 m dyb, og saa er vandet koldt til en forandring. Konferencestedet ligger op og ned af et kraftvarmevaerk og mellem gamle udslukte vulkaner. Der er en staerk lugt af svovl i luften. Det er et geologisk meget aktivt omraade, fordi det ligger mellem den nordamerikanske og euroasiske .

Loerdag d. 30. juni

Saa kom konferencen i gang. Det var en lidt haard dag med powerpoint-praesentationer fra ni morgen til klokken fem om eftermiddagen.

Efter disse "talks" tog vi nogle stykker ud for at loebe. Det var et noget specielt terraen, men sjovt at proeve kraefter med. Saa fik vi tillige set lidt mere af egnen.

Efter loebeturen var der aftensmad og resten af aftenen forloeb stille og roligt, bortset fra at jeg blev vaekket om natten af min norske vaerelseskammerat Ingjald - han havde vaeret ude og bade i det varme vand udenfor, og javde glemt sin noegle.

Soendag d. 1. juli

Dagen i dag startede stille og planmaessigt. Jeg holdt min "talk" om "effekter af orientering og udartning paa HHG og ATI signaler".

Senere loeb alting dog lidt af sporet. Foerst skulle vi vises rundt paa kraftvaerket og der fik en af deltagerne i konferencen et nervesammenbrud eller noget i den stil. Det viste sig ikke at hun havde vaeret indlagt lige foer konferencen for noget lignende, saa det var maaske ikke saa overraskende. Senere faldt Lars Bojers ene pige og maatte til laegen og sys.

Ud paa aftenen faldt der dog ro paa og konferencemiddagen forloeb planmaessigt. Folk fik godt med drikke til trods for de Islandske priser (70 kroner for en halv liter oel!). Vi smagte ogsaa hajskin. Det lugtede saa meget at vi ikke maatte indtage det indenfor, men skulle staa uden for konferencestedet og spise det!

Mandag d. 2. juli

Efter en kort fysikdag, men ellers med gode praesentationer (Bandrauk, Lars og Chris') skulle vi ud og se det gamle Alting, hvor islaendinge har moedtes til den gamle lovgivning allerede foer aar 1000.

Vi saa ogsaa et voldsomt vandfald, Gullfoss og geysere (blandt andet Geysir, som dog ikke er aktiv mere).

Turen kaldes for den gyldne cirkel.

Ellers er folk ved at vaere lidt matte. Det bliver sikkert fint at komme hjem i morgen.

Tirsdag d. 3. juli

Saa er jeg hjemme og klokken er cirka 23.30 (dansk tid). Her er det jo moerkt, men til gengaeld lugter der ikke af svovl.

Den 8. marts

Vi var en gruppe paa fem (Lars, George en spansk postdoc, Thomas, Martiny og jeg), som tog lufthavnsbussen torsdag formiddag til Aarhus lufthavn, hvor vores fly til Koebenhavn viste sig at vaere forsinket. Efter en ombooking af flyet fra Koebenhavn til Bergen lufthavn gik alt dog som smurt, men vi kom saa sent frem, at vi maatte droppe at koere ind til Bergen by. I stedet kunne se frem til arbejdstrafikken, som dog var overkommelig paa bagsaeddet af en sekspersoner VW Shuttle med klimaanlaeg.

Efter noget der lignede tre timer paa vejen, var vi meget langt ude i intetheden, et oede sted af dem, som kun kan findes i Norge. Her skulle vi afholde en workshop, DogmeS2007, for fysikere og matematikere.

Den 9. marts

Der kom folk fra Sverige i gaar, og folkene fra Bergen skulle have stoedt til os i morges. De blev dog voldsomt forsinket, fordi et stenskred havde blokeret vejen, og saa maatte de en stor omvej rundt om soeer og jeg ved ikke hvad (hvis det danske vejnet er et kompliceret spindelvaev, saa er det norskevejnet haaret paa Voldborgs hoved - altsaa lidt, meget simpelt og ikke saerligt velstruktureret!).

Vi kom dog i gang med workshoppens foerste praesentationer, hvor vi som danskerne lagde ud. Der er nogle billeder derfra af blandt andet mig som taler her.

Den 10. marts

I dag var der flere taler, men vi ville saa gerne naa ud at staa paa ski. Meningen var at koere til Voss til middag og koere alpint, men da vi naaede stedet var der kun een lift aaben. Vi blev da lidt naerige - det gad vi ikke give 600 kr. for pr. mand.

Jeg laante i stedet et par langrendsski, da vi kom tilbage til ingenmandsland, hvor vi jo boede. Her laante jeg et par langrendsski af en norsk matematiker og drog ud i naturen sammen med Jakob og Michael, som er svensker hhv. tysker. Det var ret skaegt, for Michael kunne ikke finde ud af at gaa op ad bakkerne. Jeg vil dog til enhver tid foretraekke slalom og styrtloeb, selvom langrend giver mere konditionstraening og tid til at betragte det norske landskab.

Vi sluttede talerne af med Lars' (min vejleder) og i den anledning havde vi skrevet en lille sang fra dansk side, som nok snart hitter alle skandinaviske hitlister.

Efter afslutningsmiddagen gik nogle ud og badede "outdoor" i vand, som var blevet varmet op i ti timer. Jeg blev inde og sad og snakkede. Vi danskere gik allerede i seng ved midnat, fordi vi skulle op klokken fem soendag morgen for at naa vores fly fra Bergen til Koebenhavn.

Den 11. marts

Rejsedage er sjaeldent de mest spaendende, men Martiny og jeg vil alligevel more os laenge over denne. Klokken fem er alt for tidligt for foerstnaevnte, og vaekkeuret ringede og vi skulle op rejste jeg mig, og det loed i de lifligste toner ovre fra ham til mig: "So what do you..." og saa gik det op for ham, at han da vist snakkede engelsk :-)

Det var en god afslutning paa en lidt speciel, men i hvert fald meget dogmepraeget tur!

Den 18. januar

Midnatstimen rykker naermere minut for minut, men jeg er ogsaa faerdig med at pakke til skiferien nu.

Det var ellers ikke helt uden tidspres, da jeg knap halv seks kom i tanke om, at jeg endnu ej havde afhentet mine ski og stoevler hos "Skiing", udlejeren. Fem minutter senere var jeg dog kommet fra "Uni" og til Aaboulevarden, og jeg fik mine ski samt hjelm.

Jeg er nu helt parat til turen mod Valloire!

Den 20. januar

Efter et lidt traels doegn i bus ankom vi i formiddags til Valloire. Landskabet boed paa varme og solskin, men ikke ret meget sne!

Optimistiske og haabefulde stillede vi dog straks vores bagage i receptionen til vores hotel og tog ud for at staa paa ski.

Som nybegynder slog jeg mig sammen med Jessen og Tina, der kunne laere mig nogle af de grundlaeggende ting med at bremse og dreje. Efter nogle timer i deres selskab foelte jeg mig tryg ved situationen og koerte uden de store problemer rundt paa groenne pister - om end det gik temmeligt langsomt!

I loebet af dagen noed jeg det gode vejr, men der maa nu gerne falde lidt mere sne. Udover det oenske kan jeg ellers ikke beklage mig over noget: lejlighederne, vi bor i er fine, og det gaar bedre og bedre med at staa paa ski...

Denne aften skulle blive som saa mange andre: En masse unge mennesker samlet foran et fjernsyn og en playstation med "Sing star", hvor vi i bedste kareokeestil skraalede loes til "Kald det kaerlighed", "Der er noget galt i Danmark" o.s.v.

Den 21. januar

Dagen i dag begyndte lidt sent for os. Vi stod foerst op omkring klokken ni. Efter en god portion morgenmad drog vi afsted til pisterne.

Det gik rigtigt godt for mig med at koere paa ski i dag, men for en god ordens skyld har jeg slaaet mig sammen med Martiny, Henriette og Jacob om noget skiskole i morgen - forhaabentligt kan vi laere nogle teknikker dér.

Den 22. januar

Vi var tidligt oppe i dag (i det mindste efter "skiferie tid"), det vil sige klokken otte.

Nogle af os ville ud paa pisterne lige fra de aabnede omkring nitiden.

Et par timer senere var vi saa fire, som drog paa skiskole. Jeg laerte lidt om at dreje, men ellers tror jeg primaert Martiny fik rigtigt meget ud af det - vores skiinstruktoer Dennis Vincent var lidt tavst anlagt, og det handlede om at se og goere frem for at laere ved at hoere! (Da instruktoeren hoerte vi laeste fysik, spurgte han om vi laerte at lave bomber - det goer vi altsaa ikke i Aarhus!)

Efter et par timer med skilaereren tog vi til frokost, og derefter proevede jeg en ny loejpe, Rhodos, sammen med Henriette. Her kom vi undervejs ud paa noget som mindede om off-piste, men det gik og vi kom sikkert ned til foden af bjerget.

Sneen i dag var bedre end de foregaaende, og sidst paa dagen sneede det, saa maaske er forholdende endnu bedre i morgen - Vi haaber det!

Den 23. januar

I dag kom en vejr forloesning, nemlig sne!

Det blev dagen, hvor nogle af vi uoevede tog en roed pist for foerste gang, og det var slet ikke saa slemt som frygtet.

Til trods for den nye sne, var loejperne nogle steder blevet lidt vanskelige paa grund af ophobede dynger, og dagen i dag blev lidt kortere end de foregaaende paa grund af daarlig sigtbarhed.

Den 24. januar

Det har vaeret virkeligt flot at koere i dag, men ogsaa meget koldt, ned til -18 grader Celsius.

Jeg har koert i et helt nyt omraade, og det var rigtigt godt.

Paa grund af frostvejret kunne snekanonerne koere dagen lang, og det gjorde, at vi til tider ikke engang kunne se en haandslaengde frem.

Her til aften har vi vaeret ude at spise paa en restaurent ved Christiania :-) Her noed jeg en "pork stew" med roedvin, mens nogle andre mere franske i madvalget og noed en oste fondue. Til desert fik jeg kaffeis (oev!).

Nogle af os endte med at uddele high-score i vildskab til Jessen i "Sing star".

Den 25. januar

Efter en lidt sen aften, var vi foerst ude af lejligheden klokken ti eller deromkring.

Oliver og jeg koerte over til Valmenier. Den var en lidt lang tur, men den blev til gengaeld beloennet med solskin og varme.

Vi spiste frokost sammen med nogle nanoer samt Helle og Jeppe.

Derefter fortsatte jeg turen med de to sidstnaevnte, og vi koerte blandt andet paa en luket roed. Da fandt jeg ud af, at man lukker pisterne af en aarsag: Jeg tog et par ordentlige styrt, men slap dog med lidt oemme skuldre. Det dog alligevel sjovt, og det skal jo goere ondt foer det goer godt ;-)

Resten af dagen blev meget stille. Nogle af os, Oliver, Thomas, Jacob og jeg, brugte eftermiddagen i sauna kombineret med rulletur i sneen - det var bar' dej'le!

Den 26. januar

I dag var vi atter paa ski. Det var lidt en lang dag, specielt fordi jeg stadig kunne maerke mine styrt fra i gaar i kroppen.

I efterniddags gik jeg i sauna med Mads, efter at have konstateret at jeg ikke er saerlig god til "Mario Cart".

Saa var det ellers min tur til at staa for aftensmaden, som var pasta med koedsovs (det kan alle lave!) samt pandekager med taco konsistens!

Lidt senere kom Sune op i vores lejlighed og paastod at folkene nede i hans lejlighed ikke rigtigt var i festhumoer. Saa gik jeg derned til 117 og tabte lidt mere i "Mario Cart", drak en masse kafferom-ting og laerte historien bag navnene "Haldan" og "Voetmann".

Den 27. januar

Sidste dag paa ski! Det skulle udnyttes til sort loejpe og styrtloeb paa roed pist, for det var i dag, jeg maatte braekke baade arme og ben. Det skete ikke, men til gengaeld fik jeg en masse sol, hvilket var lidt traels, men sket er jo sket.

Jeg sluttede turen i frankrig sammen med Tina, Anne, Mikkel og Celia paa en pandekage restaurent, hvor vi mod tiden skulle fortaere vores maaltid. Vi naaede det, og med den sidste bid af pandekagen slutter ogsaa min beretning fra denne tur.